Du har sikkert hørt om "bracelet stacking" og "armparty" og måske undret dig. At stacke sine armbånd er egentlig bare et begreb for at bruge flere armbånd på samme arm på samme tid.
På første billede er armbånds stacken med samme type armbånd i forskellige farver. Dette er også fint og kan være en god start til stacking. Taknemmelighedsarmbåndene er generelt nemme at stacke og kan være et fint farveboost til dine andre armbånd. På andet billede: Venice der kan stå alene og se lidt eksklusivt ud eller kan give et fint guldtouch i din stack; Natural Stone Armbånd (Desert); Natural Stone Armbånd (Tivoli); Elephant Armbånd der med den fine lille elefant symboliserer styrke, mod, hukommelse og familie.
Det er en smykketrend som du måske kender tilbage fra de glade 80ere, hvor de helt tynde metal armbånd, der kunne stackes, blev moderne. Faktisk tænker jeg egentlig det er en trend der strækker sig meget langt tilbage. Jeg mindes også at have set diverse 70ér film, hvor pigerne drønede rundt med armen godt fyldt op. Trenden har i hvert tilfælde været der længe og popper op sæson efter sæson.
Generelt er armbånd jo en nem måde at spice et hvilken som helst outfit op på. Ved at bruge flere armbånd på kryds og tværs kan man med de samme armbånd ændre stilen og få forskellige udtryk. Ved at tilføje eller fjerne et enkelt armbånd, eller måske bare omrokere på dem alle, kan udtrykket ændres til det man ønsker. Det gode ved stacking er at det passer med alle looks. Er det café og shopping, arbejde, afslapning eller en tur på stranden. Ligegyldigt hvad du skal, kan du med få ændringer få dine smykker til at passe ind.
Du kan også give din stack en ekstra dimension ved at bruge armbånd med vedhæng. Her fra neden er det: Heart on My Sleeve Armbånd; Natural Stone Armbånd (Tivoli); Natural Stone Armbånd (Sunset); Natural Stone Armbånd (Gold Rainbow) og Gold Digger Armbåndet. Alt metallet i denne stack er rustfrit stål, så stacken kan betegnes som vandfast og derfor være en perfekt kombination til stranden. I det hele taget emmer natural stone armbåndene af sommervibes og laidback, boho surferstyle.
Med stacking sammen med nye armbånd, kan du også puste liv i dine gamle smykker. Armbåndet fra din bedstemor kan sagens sættes sammen med nye armbånd af forskellige materialer. Hvis du kombinerer alle dine armbånd, hvad enten det er guld, sølv eller perler, kan du få ekstra mange looks.
En Armbåndsstack med guldkæder, sten og andre perler. Fra neden: Chunky Boho Unika Armbånd med vintage perler, sten og glas; Chunky Boho Unika Armbånd igen med både upcycklede perler og smykkesten; Gold Digger som er en af mine egne favoritter når jeg skal stacke; Rainbow Gems armbånd der er håndbundet med små skønne sten i regnbuens farver og til sidst et arvestykke.
Jeg prøvede for sjov skyld at google Bracelet stacking og blev noget overrasket over den lange liste med spørgsmål der kom frem: Hvor mange armbånd skal man mindst have på?, hvor mange armbånd skal man maksimalt have på, hvor store må armbåndene være?, i hvilken rækkefølge skal man bruge de forskellige armbånd? osv.
Jeg tænker "slap nu af!". Brug armbåndene sådan som du har lyst til at gøre det. Der er ingen facitliste. Det du ser og mærker er det rigtige - er det rigtige.
Prøv dig frem mht. længder, vægt, farver og materialer. Det skal helst være sjovt og ikke svært. God fornøjelse og god armparty.
I denne skønne stack finder du: Natural Stone Armbånd (Sea), Gold Digger, Natural Stone Armbånd (Wildflower) og Natural Stone Armbånd (Lime)