Neckparty - Ja ordet taler jo nærmest for sig selv. Her taler vi selvfølgelig om layering eller brugen af to eller flere halskæder på én gang.
Måske har du læst om armbånds stacking eller armparty her på bloggen, men halskæde lakering er faktisk lidt sværre efter min mening.
Koordineringen af forskellige materialer, farver og længder er vigtige for at få det rette look. Selvom hver halskæde måske er fin alene, vil du opnå et helt andet look, når den bruges I kombination med andre kæder. Her kan man virkelig lave et statement og du bestemmer selv, hvor vildt det bliver.
De fleste kæder kan bruges og kombineres, men der er selvfølgelig forskel på hvor fint de forskellige halskæder komplimenterer hinanden.
Den nemme måde at starte på er ved at bruge to halskæder af forskellig længde, samme tykkelse og måske samme materiale. Har den ene af kæderne et fint vedhæng skal dette selvfølgelig ligge bagerst, så det kan ligge fladt mod brystet eller halsen.
Antallet er der jo egentlig ingen grænser for efter min mening. More is More:-)
Der er derimod en grænse for, hvor mange halskæder af samme længde man kan bære. Er der for mange i samme længde og tykkelse vil de klumpe sammen og det er jo selvfølgelig ikke meningen. Halskæder af forskellig længde vil også give mere balance i udtrykket på din Necklace party. Her er det selvfølgelig en fordel at have nogle af kæderne med forlængerkæde på, så de kan justeres i forhold til hinanden. Tykkelsen på kæderne må selvfølgelig gerne variere og det kan hjælpe på, at kæderne ikke klumper sammen. Man skal dog være opmærksom på, at jo flere forskellige tykkelser man bruger, jo vildere kommer det til at se ud.
Jeg plejer selv at blande materialer. Jeg er ikke selv til sølv, men ser ellers ikke noget i vejen for at blande både guld og sølv. Jeg blander gerne guldkæder med perlekæder. Perlekæderne kan være både med farvede perler og ferskvandsperler. Kæderne med sjove vedhæng, fx. frugter, tukanen osv. giver et skønt og humoristisk indslag til hele udtrykket. Her ud over bruger jeg stort set altid Zodiac kæden eller Tarot kæden som den lange basiskæde i min egen halskæde layering.
Eagle, Purple Rain, Ocean Breeze, Eileen, Tarot
Follow Your Haert, Guardian Angel, Rainbow Gems, Zodiac
Farverne på kæderne er også vigtige. Det siger sig selv, at jo flere farver jo vildere bliver det. Det kan også være svært at få flere farver sat sammen, så det faktisk ser godt ud. Man kan jo starte med en enkelt farvet kæde og så sætte den sammen med ferskvandsperler og metaller. Hvis man vil bruge forskellige metaller skal man passe lidt på, at det ikke kommer til at se for rodet ud. Dette kan man undgå ved, at vælge en basismetal - fx guld, og så bare tilsætte fx. en enkelt sølv kæde.
Se nogle eksempler på neckparties herunder og tjek nogle af de oplagte layering halskæder via linksene.
Rainbow Gems Choker, Copacabana, Eileen, Look for the Rainbow, Rainbow Gems , Tarot
Fat snake, All In, Chill Pill, Opal Pastel Rainbow, Golden Heart vedhæng
Fat Snake, Pura Vida, Ipanema, Tarot
Free Spirit, Recycled (fåes I flere farver)
Spring ud i det og skab din egen personlige stil. Der skabes forskellige udtryk ud fra de kæder der sættes sammen, men husk at der ikke er nogen regler.